Nu kan du gå til Fodbold Fitness i HIF!
HIF starter snart op med et helt nyt koncept, Fodbold Fitness,
med udendørs på banerne ved Nordvang skole eller Hjerting
skole.
Fodbold Fitness er motionsfodbold for både mænd og
kvinder
Vi kombinerer den gode motionsfodbold med fitnesscentrenes
fleksibilitet. Det er motionsfodbold når det passer dig. Det er
sundt, sjovt og socialt, og alle kan være med uanset køn og
niveau. Der er ingen træner - blot socialt samvær og god motion med
andre omkring den lille runde kugle.
Spil fodbold når du har tid og lyst
Konceptet går i sin enkelhed ud på, at man via et online
bookingsystem kan booke sig ind på HIF's forskellige Fodbold
Fitness hold. Man møder så op på det pågældende hold, hvor HIF
stiller bane, bolde og trøjer til rådighed, og der spilles så
motionsfodbold. Man betaler et billigt kontingent for at deltage,
og det er helt uforpligtende hvor ofte og hvornår man deltager på
holdene, og der er ingen forpligtende træning eller kampe som man
skal møde op til, det er fodbold når DU har lyst.
Hold i aldersgruppen 20 år +
I starten har vi kun hold for 20 år + (mænd og kvinder). Vi har
mulighed for at udvide med flere hold. Kommer der nok kvinder, kan
de f.eks. få deres eget hold. Lad os høre fra dig hvis du kan samle
spillere nok til et hold f.eks. blandt dine kollegaer og
venner...
Aktive hold pt.
Kommer snart
Opstart - så snart vi har nok tilmeldte
Vi begynder, så snart vi har fået tilkendegivelser nok fra
interesserede.
Du behøver ikke at have prøvet det før, og du forpligter dig
ikke til at købe et medlemskab, hvis det efter en gratis prøvetime
ikke fanger dig. Men vi er ret sikre på, at du bliver
bidt af det!
Er du frisk på sjov og sund motion?
Send en mail med dine kontaktoplysninger - husk mobilnummer -
til: mortenruth@mail.dk. Så får du besked så snart vi har fået
tilkendegivelser nok fra interesserede. Du kan starte med en gratis
prøvetime.
Kontingent
Du betaler et kontingent online ved første tilmelding -
eller efter en gratis prøvetime. Det kommer til at koste 500 kr.
for hele 2012 (udendørs). Spil så meget du vil.
Men nu håber vi at høre fra dig - så vi kan komme i gang. Send
en mail til os, så hører du fra os, når vi er nok til at komme ud
og trille med den lille runde. Send en mail til
mortenruth@mail.dk.
Vi glæder os til at se dig til Fodbold Fitness!
Venlig hilsen
HIF Fodbold
Morten Ruth - mobil:51228999
Læs mere om
Fodbold Fitness på DBU's hjemmeside
Så sund er det
OBS: NEDENSTÅENDE PLAN ER IKKE
GÆLDENDE OG DU
SKAL IKKE TILMELDE DIG ONLINE. DET SYSTEM TAGER VI FØRST I
BRUG TIL JANUAR. SEND BLOT EN MAIL TIL OS - SÅ HØRER DU FRA
OS, NÅR VI ER KLAR